Fastelavnen er den fortabte søn der vender hjem

Fastelavnen er over os. Den gode, gamle fastelavn, hvor vi kristne oprindeligt fejrede optakten til påske med 40 dages faste, senere forsøgte at jage det onde væk symboliseret gennem den sorte kat, og hvor vi i nutiden måske nærmere fejrer, at der er endnu en grund til at spise flere lækkerier, end vi ellers ville gøre.

I gamle dage, dengang da jeg var barn og generationen inden mig, var der fastelavn over det hele. I ugerne op til fastelavnssøndag var der gang i den. Vores forældre, måske med vores hjælp, kreerede det sidste skrig indenfor fastelavnskostumer, der blev malet tønder og lavet fastelavnsris, og der blev lavet aftaler om, hvem man skulle rasle med. Tilbudsaviserne bugnede af færdige kostumer med alt fra indianere, afrikanere og eskimoer og til cheerleaders (til pigerne) og batman (til drengene). Der var fastelavnsboller, to slags – én med creme og én med flødeskum, på tilbud, og der blev arrangeret private fastelavnsfester med både voksne og børn.

Netop nu sidder jeg med ugens tilbudsaviser (ikke Nettos – de prøver uden i denne uge) ved min side, og kun på én ud af seks reklamers forside fornemmer man, at fastelavnen er over os, ingen af mine fire børn har nævnt fastelavn eller kostumer, og end ikke én invitation er tikket ind til en tøndeslagning. Det står altså lidt sløjt til med Fastelavnsdanmark.

Inden jeg siger, at alt var bedre i gamle dage, så vil jeg lige sige… Nej, jeg siger ikke noget, for måske var lige præcis fastelavn bedre i gamle dage – bortset fra de diskriminerende og stereotype udklædninger naturligvis – med fastelavnsris på mors og fars dyne, tøndeslagning i både skole, SFO, på gaden, med fodboldklubben og i privatregi. Om fastelavnens endeligt er på vej ved jeg ikke, men der er i hvert fald konkurrence på traditionsmarkedet, hvor supermarkederne ihærdigt forsøger at fange trends.

Halloween, gender reveal parties, baby showers, valentinsdag mm. kæmper om vores opmærksomhed i disse år, og måske er den gode gamle fastelavn ikke så ”sexet” som de amerikanske, kommercialiserede traditioner og højtider. De kan true vores fastelavn – jovist. Men de kan også udvide vores horisont. Og måske er der ikke plads til begge dele. Udbud og efterspørgsel er en væsentlig faktor, og survival of the fittest gælder også her. De højtider vi vil helst vil have, de overlever.

Det burde være klart, at fastelavn har dybe rødder, der til hver en tid burde kunne udkonkurrere ethvert udefrakommende invasivt reklamefremstød a la USA. Lad os genopstille det som det virkelig handler om. Den vandtætte og slagfaste kultur og tradition, der tegner et solidt fællesskab i vores gamle Danmark.

Jeg tror på fastelavnens renæssance.

Bagernes fastelavnsbollers overbud og overskud ligger til grund for min optimisme. Aldrig har selve fastelavnsbollen været så populær, som den er lige nu. De seneste år har budt på fastelavnsbollesightseeings, fastelavnsbollejagt, fastelavnsbollekonkurrencer og fastelavnsbolleinnovationsprocesser.  Jeg er vild med det! Jeg tror på, at fastelavnsbollen indtager rollen som den aktør, den biperson, der hjælper den fortabte søn hjem igen. Fastelavnen kommer hjem igen.

Så køb en fastelavnsbolle, eller to, eller tyve, og hjælp fastelavnen tilbage i sit rette element, så vi kan få gader og stræder fyldt med både tønder, katte og superhelte.