Demokratisk deltagelse!

Demokratisk deltagelse! Stemmeprocenten på landsplan for det netop afholdte kommunal- og regionsrådsvalg var på 67,2 %. Det var næsten fire procentpoint lavere end stemmeprocenten fra sidste gang, vi var til et ditto valg.

Nu kommer den klassiske problemstilling, der er kendt fra enhver generalforsamling, forældremøde eller borgermøde, hvor vi med os selv skal beslutte, om vi skal blive irriterede på og over dem, der ikke deltager, eller om vi skal klappe i hænderne ad dem, der rent faktisk deltager.

Jeg vælger at gribe fat i dem, der ikke deltager. Ikke fordi det ikke er dejligt, at flertallet stemmer, men fordi der er nogle ting, man ikke skal roses for. Fx for at gå ud på skraldet, tømme opvaskemaskinen, passe sit arbejde og stemme til vores valg. Det må vi kunne forvente af vores medmennesker. Som minimum.

En tredjedel af vores medmennesker med hvem vi har fædrelandsfællesskab har ikke udnyttet den ret, de har til at stemme. Coronasituationen har med sikkerhed haft en indflydelse på den lave valgdeltagelse, men der er stadig langt til den høje stemmeprocent, vi ønsker og kender fra vores folketingsvalg, hvor stemmedeltagelsen er godt 18 procentpoint højere end i tirsdags. Det er et problem for vores demokrati, at der er så mange mellem os, der ikke gør brug at deres stemmeret. Vores demokrati har værdi i sig selv, og det alene er grund til at værne om det. Fremtiden i Danmark må og skal være demokratisk. Det betyder også, at der skal være nogle politikere, vi kan stemme på. Stemmedeltagelse og et bredt udvalg af politikere der stiller sig til rådighed går hånd i hånd, idet lav stemmedeltagelse er lig med lav demokratiske deltagelse. Og det er den demokratiske deltagelse, der føder politikere. Vi er nødt til at forstå, at demokratiet og deltagelsen heri angår os alle. Det ansvar ligger ved os alle. Politikere såvel som vælgere.

Man kan deltage i demokratiet på mange måder. Det, vi som minimum bør, er som skrevet, at vi skal stemme. Hver gang vi er så heldige, at vi bliver spurgt. Tag i øvrigt dine børn med til stemmeurnen så de lærer, at det er en del af det danske samfund, at man stemmer. Men der er også andre måder at deltage på. Du kan vælge at melde dig ind i et politisk parti. Sejrende partier oplever ofte medlemsfremgang efter et valg. Fx er der i skrivende stund, på to dage, kommet 187 nye medlemmer af Det Konservative Folkeparti siden det for partiet opløftende valg i tirsdags. I stedet for at binge watche i aften så scroll igennem de politiske partiers hjemme- eller facebooksider. Netop nu i postvalgkampen er der masser af guf, der kan hjælpe dig med at vurdere, hvor du hører til.

I 1960 var 600.000 danskere medlem af et politisk parti, og i 2020 var det tal faldet til 135.000. Det kan undre mig, at ikke flere er medlemmer, når vi lever i en tid, hvor flere og flere på sociale medier ytrer deres mening om både dette og hint. Meningerne er ikke dalet – åbenbart kun den ansvarsfølelse, der medfører, når man siger sin mening.

Måske er der i mange en frygt for, hvad det betyder for ens tid, hvis man melder sig ind i et parti. Men det er ikke sådan, at du bliver meldt ind i en bestyrelse eller andet, bare fordi du er medlem. Men du hjælper vores politiske organisationer og vores demokrati ved at være medlem. Du får et tilhørsforhold, og du bliver klogere af det. Som almindeligt medlem af et parti får du måske én mail månedligt. Hvor du bliver klogere. Bliver oplyst. Bliver dannet. Du bliver ikke påduttet opgaver, poster eller andet, du ikke kan være med til.

Hermed en klar opfordring – deltag i vores demokrati og hjælp stemmeprocenten op de kommende år.