Sæt dem fri!

På privatskolerne har man vidst det i mange år; værdierne gør forskellen. Folkeskolen er og skal være for alle. Men det er ikke det samme som, at alt i folkeskolen er lige gyldigt. Det må det ikke være. For når alt er lige gyldigt, bliver det ligegyldigt.

Derfor skal vi ansætte folkeskoleledere, og klæde vores nuværende folkeskoleledere på, til at styre en værdibåret organisation, hvor ledelsen og de ansatte kan sætte netop deres skole i fokus og styrke arbejdet med det værdisæt, der er gældende netop hos dem. På den måde ved forældrene, hvad de får på skole X og på skole Y – ikke fordi den ene skole er bedre end den anden, men fordi skolerne står for noget forskelligt. Selvom de begge er folkeskolen.

Vi har dygtige folkeskoleledere i Danmark. De kender deres skole allerbedst. De kender deres elever. De kender deres forældre. De kender deres værdier. Men de kender ikke altid deres rammer – fordi de bliver ændret med den ene reform efter den anden. Vi er nødt til at sætte folkeskolen mere fri og give lederne det ansvar, som de sagtens kan tage. Giv dem ansvar for, foruden værdisættelsen ovenfor, skoledagenes længde, fagenes organisering, at kunne vælge til og fra i det, der pt. er love og regler, men som bør blive muligheder. Så kan ledelsen sammen med de ansatte selv vurdere, om fx understøttende undervisning giver mening hos dem, om det giver mening at sende alt personale på kursus i sidste nye trend, eller om det giver mere mening at øge forberedelsestiden, så lærerne har tid til at klargøre den undervisning, som netop deres klasse har brug for.

Jeg ønsker at åbne bredt op for muligheden for at undervise eleverne i folkeskolen niveaudelt. Læg mærke til, at jeg skriver mulighed. For det skal give mening på den enkelte skole. Med niveaudelt undervisning mener jeg ikke, at det skal være to eftermiddagstimer ugentligt, hvor 10 dygtige elever kan nørde nexus, imperativer eller cosinus og sinus. Nej, det skal være i meget bredere omfang. Ikke forkromede linjer og tiltag for de dygtigste. Bare almindelig, god undervisning for dem, der er dygtige. Men også for dem der har brug for hjælp. Det minimerer mistrivsel, når man bliver mødt på det niveau, man er på. Man putter sig ikke bagerst i hjørnet, fordi man er bange for at blive spurgt, eller fordi man keder sig med for nem undervisning, men man larmer heller ikke for at flytte fokus fra, at man ikke kan finde ud af det.

Det er egentligt synd og skam, at jeg i et indlæg om folkeskolen først nævner dannelse i femte afsnit. Men tag ikke fejl af, at jeg i den grad mener, at dannelsen er Grundskoledanmarks fornemmeste opgave. For at få mere plads til dannelsen, skal vi have en bedre balance mellem de læringsmål og den målstyrethed, som Folkeskolen lider under i dag, og den undervisningsfrihed som lærerne har. Hver lærer i hvert fag er bundet af uendelig mange læringsmål med færdigheder og kundskaber, som elever skal kunne mestre. Disse mål er en hæmsko for lærerens undervisningsfrihed, ligesom vi risikerer at glemme, at skolens fag har værdi i sig selv. De har ikke værdi, fordi der er nogle mål, vi skal nå. Nej, de har værdi i sig selv, fordi de er deres fag. Dansk er vigtigt, fordi det er dansk. Matematik er vigtigt, fordi det er matematik. Der skal naturligvis være en vis styring med, hvad børn i den danske folkeskole skal kunne, men folkeskolens formål er da en glimrende rettesnor, som de dygtige lærere og deres ledere sagtens bør kunne navigere efter. Hvis det opleves som farligt, kan man jo altid sætte nogle lokale delmål på.

Elevernes udbytte af undervisningen har meget lidt at gøre med antallet af skoletimer pr. dag. Til gengæld har elevernes udbytte af undervisningen rigtig meget at gøre med undervisningens kvalitet. Vi kan frigive en masse lærertimer ved at korte skoledagene. Foruden at eleverne så får mere tid til at lege, være sammen med venner, passe fritidsjobs mm., så får vi også tid til rådighed, som hver skoleleder kan lægge på anden vis. Den skole, hvor lærerne mangler forberedelsestid, kan man give mere af dette. Den skole, der har brug for dobbeltlærerordning i nogle timer, kan man give dette. Den skole, der har brug for at opkvalificere lærerne, kan gøre det. Jeg er HELT sikker på, at lederne derude vil gestalte og forvalte fornuftigt.

Dengang – lige inden millennium – havde min skole værdier. Min skole havde en skoleleder, der havde frihed og som fik ansvar. Et ansvar han turde give ud til lærerne. De fleste af os blev rummet, og de der ikke gjorde, fik en plads i den velfungerende specialklasse. Mine lærere vidste præcist, hvorfor de underviste. Fordi de kunne, og fordi de vidste, at det var vigtigt!